VIBORG BANEBY
Hvad er DNA’et i VIBORG BANEBY?
I foråret 2015 indgik Carte Blanches huskunstner Sarah John og praktikant fra Aarhus Arkitektskole Ida Lundø Madsen sammen med Dan Ersted Møller fra Viborg Lokalhistorisk Arkiv og Astrid Moth-Poulsen fra konsulentfirmaet Urban Goods et samarbejde omkring Viborg Kommunes Banebyprojekt. Samarbejdet gik ud på at indsamle og fortælle historier fra og om banebyområdet.
For at komme tæt på områdets beboere var Sarah og Ida i en slags residency i området i løbet af foråret, hvor de forsøgte at lære folk bedre at kende gennem hyggelige suppemøder, breve og poetisk leg og spil.
Undersøgelsen mundede ud i 2 produkter. Udstillingen LOKOMOTIVERNE HÆNGER I SOVEVÆRELSET under Viborg Fotodage 2015 og forestillingen DEN SKJULTE BY.
DEN USYNLIGE BY
DEN USYNLIGE BY er en miniature forestilling, som spiller rundt om et spisebord. Rundt om bordet sidder to performere og dagens 10-15 gæster. Herfra åbner byens fortællinger sig. Når tusmørket sænker sig tændes lys i vinduerne igennem hele byen. Først et, så et til. I et vindue forberedes aftensmaden. I et andet står der to og snakker. I et tredje oplyses et ansigt af en computerskærm.
Den lille eksklusive gruppe af publikum inviteres til mærke, lugte, opdage og undersøge byens usynlige lag og historier. Forestillingen flytter sig hele tiden fra hjem til hjem, fra bord til bord.
USYNLIGE BYER er skabt for at blive delt mellem naboer, venner og alle andre, som er interesseret i at finde nye måder at opdage vores by’s usynlige historier og muligheder.
DEN USYNLIGE BY er inspireret af Italo Calvinos bog ”Le Cittá Invisibili” (De usynlige byer)
LOKOMOTIVERNE HÆNGER I SOVEVÆRELSET
Viborg Lokalhistorisk Arkiv og Carte Blanche – Egnsteater i Viborg – åbnede i juni 2015 dørene til en lejlighed fyldt med fotografier og fortællinger fra VIBORG BANEBY. De besøgende trådte ind i et levende fotoalbum og gik på opdagelse i de personlige erindringer, som beboere fra området havde bidraget med. Her kunne de medbringe et fotografi af ældre dato fra Banebyen til ophængning og få en snak om Banebyen før, nu og i fremtiden.
Projektet blev realiseret med støtte fra Boligselskabet Sct. Jørgen og Viborg Kommune.
Om VIBORG BANEBY
VIBORG BANEBY er et byudviklingsprojekt udviklet af Viborg Kommune. Viborg Byråd har vedtaget en helhedsplan for VIBORG BANEBY. Helhedsplanen belyser hvordan et ældre, bynært erhvervsområde kan udvikles til en levende, banebrydende og bæredygtig bydel og sammenhængen med omliggende byområder forbedres.
Siden 2011 er der foregået forskellige aktiviteter, der har haft til hensigt at sætte gang i udviklingen af VIBORG BANEBY og skabe en endnu bedre bydel for beboere og brugere i området.
I 2014 i er der blevet igangsat en række midlertidige tiltag, som skal være med til at udvikle VIBORG BANEBY og teste nye funktioner. Opstarten af et kreativt miljø i de gamle Vestashaller er ét eksempel.
På projektets Facebookside og kan du læse mere om udviklingen af både midlertidige og mere permanente tiltag i VIBORG BANEBY og selv tage del i udviklingen.
SKABT AF
Sarah John og Ida Lundø Madsen
Assisteret af Betina Møller, Jonas Wulff og Sigrid Moses-Jacobsen
UDVIKLET I SAMARBEJDE MED OG STØTTET AF
Viborg Kommune og Østjysk vækstbånd
TAK TIL
Skt. Jørgens Boligselskab
FORESTILLINGEN ER STØTTET AF
