MØD TRE LOKALE FOLKETINGSKANDIDATER TIL ET ANDERLEDES VÆLGERMØDE

Alle ved at et folketingsvalg står for døren. Derfor inviterer Carte Blanche den 14. maj kl. 19-21 alle Viborgs borgere til vælgermøde med fokus på “samtalens kvalitet” og “kunsten at lytte”, som optakt til det kommende folketingsvalg. 

Carte Blanche vil sammen med Viborgs borgere skabe et politisk møde, som bliver en fælles undersøgelse af hvilke værdier vi værdsætter og gerne vil bygge vores kultur op omkring. Sammen skabes en politisk samtale, der bunder i nysgerrighed og respekt for hinanden, hvor ønsket er at blive klogere sammen. Et møde der ikke trækker grænser og polariserer, men bygger bro og skaber forståelse og respekt for forskellighed.

Tre lokalpolitikere fra henholdsvis konservative, socialdemokratiet og alternativet kommer og lytter til borgernes samtaler om værdier. Udgangspunktet for samtalerne er spørgsmål stillet af 1.g elever fra Viborg Katedralskole. Inspireret af borgernes samtaler har politikerne efterfølgende en fælles dialog.

De tre lokale folketingskandidater er: Mette Nielsen fra Socialdemokratiet, Margrethe Agerup Præst fra Konservative, Stine Isaksen fra Alternativet.

Carte Blanche åbner dørene på Ammunitionsvej 6 kl. 18 og varmer op til den gode samtale med fælles suppespisning. Tilmelding til suppen er nødvendig og koster 30 kr. Tilmelding til suppen kan ske på suppeogsamtale@cblanche.dk. Til det efterfølgende vælgermøde kræves ingen tilmelding.

FAKTA

TID
14. maj 2019

Fælles suppespisning kl.18.00
Vælgermøde kl. 19-21

STED
Carte Blanche, Ammunitionsvej 6, Viborg

POLITISKE DELTAGERE
Mette Nielsen fra Socialdemokratiet, Margrethe Agerup Præst fra Konservative, Stine Isaksen fra Alternativet.

FACILITERET AF
Carte Blanche

SUPPEN TILBEREDES AF
Cafe Reborn

PRIS
30 kr. pr. næse. Der kan betales med kontanter, Dankort og MobilePay til arrangementet.

TILMELDING
Send en mail til suppeogsamtale@cblanche.dk senest den 12. maj kl. 24