SO-BANNER

THE CARTE BLANCHE TRIBE – SØNÆS

20. – 28. juni 2015 iscenesatte Carte Blanche det nye rekreative område sØnæs med forestillingen af samme navn. Det nye område er en grøn, indbydende og inspirerende oase ved Søndersø i Viborg – åben for byens borgere til gåture, arrangementer og som åndehul året rundt.

Iscenesættelsen af området havde vand som tema. Et hold af 9 internationale performere førte publikum ind i en poetisk undersøgelse af vand, der skulle få os til at (gen)opdage skønheden, nødvendigheden og hemmeligheden ved vand. Hvad betyder vand egentligt for os? Hvad gemmer der sig i vandet af lyde, farver og liv, som vi normalt ikke ser?

Iscenesættelsen af SØNÆS indbefattede både pop ups forskellige steder i Viborg og tableauer, alle med ”vand” som tema og skabt specifikt til sØnæs-område af et hold internationale kunstnere. Publikum oplevede enten disse scener enkeltvis som en del af sØnæs og Snapstings åbning eller som en sammenhængende fortælling på en rejse mellem alle tableauerne.

På selve premieredagen d. 20. juni dannede sØnæs ramme om tre åbninger på samme tid. Åbningen af sØnæs, åbningen af Snapsting 2015 og premieren på forestillingen “sØnæs” var alle med til at forme den store åbningsdag.

ET MØDE MELLEM NATURFAG OG KUNST
I hverdagene stod kunsten ikke til alene. I forbindelse med skoleforestillingerne i hverdagene fik 6. klasser fra Viborg og omegn en kombineret introduktion til området og vandet som tema af Carte Blanche, Naturskolen og klima- og landskabsarkitekt Lotte Kunstmann.

Leder af Carte Blanche, Sara Topsøe-Jensen fortalte om samarbejdet: ”det giver rigtig god mening at kombinere det sanselige med den naturfaglige introduktionen til området. Vi oplever og forstår jo verden ud fra både vores følelser, sanser, bevægelser og logik. Derfor husker vi informationer bedre, hvis vi behandler et emne på flere forskellige måder.”

FAKTA OM FORESTILLINGEN

IDE OG KONCEPT
Sara Topsøe-Jensen

PERFORMERE
Claus Carlsen, Lisa Becker, Seimi Nørregaard, Kristofer Krarup, Gabriel Hernandez, Marga Socias, Thomas Roper, Sarah John, Cindy Rudel, Benoit Gasnier, Ellen Holck

KOSTUMEDESIGN
Betina Møller

TEKNIK
Karsten Nisbeth og Jonas Wulff

ALDERSGRUPPE
Fra 8 år