RE-FORMATION

Luther var et menneske af kød og blod, ligesom alle os andre. Han tog sine spørgsmål så alvorligt, at han ændrede sin tid og sin kultur. Hvilke spørgsmål har du, som kunne ændre den kultur og den virkelighed, som du lever i?

Et hold af unge performere skaber sammen med Teater Carte Blanches kunstneriske leder Sara Topsøe-Jensen og teatrets australske huskunstner Sarah John en intim og tankevækkende iscenesættelse af Viborg Domkirke som en del af fejringen af 500-året for reformationen. Kom og oplev den stemningsfulde domkirke fra en helt ny vinkel, mærk historien runge fra de gamle stenmure og læn dig tilbage for at lytte til kirkerummets særlige atmosfære.

Man bliver lukket ind i kirken i mindre grupper, derfra kan man frit bevæge sig rundt, som man har lyst. Der kan forekomme en lille ventetid, men vi regulerer gruppernes størrelse efter, hvor mange mennesker der kommer, så man ikke skal vente for længe.

D. 27 februar kan man indlede oplevelsen af reFORMATION med Suppe og Samtale. I den store byrådssal i det gamle rådhus på Stænderpladsen bliver der serveret suppe sammen med et foredrag af teolog Henning Kjær Thomsen, fra Viborg Stift, om Luther – hans ideer, tanker og virke. Suppen serveres kl. 18. LÆS MERE

Den 28. februar vil der desuden være mulighed for at opleve Carte Blanches lanterneudstilling DEN LYSENDE BY. Den består af blussende lanternehuse skabt af Viborg Friskole i samarbejde med kunstneren Helle Bull Sarning. Lanternerne lyser op foran Viborg Domkirke mellem kl. 17 og 24. LÆS MERE

reFORMATION er en del af THE LAB, hvor Carte Blanche skaber projekter, workshops og forestillinger af og for unge mellem 17 og 27 år.

FAKTA OM FORESTILLINGEN

SKABT AF
Sara Topsøe-Jensen, Sara John og en gruppe kreative unge

MEDVIRKENDE
Anne Sofie Thomsen, Sara Skei Fostvedt, Maria Flora Andersen, Kimberly Billing Mortensen, Laura Hagen Aagaard, Amalie Ulla Pontoppidan Witt, Mia Juhl, Anne Smith, Simone Gottbrecht Pedersen og Josefine Aavild Ragn

Viborg Domkirkes Ungdomskor under ledelse af Jette Haslund Birch

Ellen Holck som Den Hvide Dame

KOSTUMER
Sara Topsøe-Jensen og Susanne Stephansen

KOMPONIST
Søren Birch

ALDERSGRUPPE
For alle

TIDSPUNKT
27. – 28. februar 2017

PRIS OG TILMELDING
Man behøver ikke at melde sig til, man dukker bare op. Som altid i sæson 2016/17 betaler man efter konceptet “Betal, hvad du vil”. Det betyder, at det er op til dig at vurdere, hvad din oplevelse var værd og betale derefter.