Foto: Bo Amstrup

BESKÆRING

Til marts co-producerer Carte Blanche og CoreAct en ny ungdomsforestilling om levede liv.

BESKÆRING er brudstykker af liv og glemte fortællinger, som man ikke finder i historiebøgerne. Beboere på 14 plejecentre har siden 2012 delt deres unikke fortællinger og oplevelser fra 1918 til nu. Alt fra russiske jøder der kommer til Blågårdsgade, børn der gemmes og springes i luften, murens fald, til dagligdags beretninger om blottere i baggården, vasketøj, kartofler, konger og tjenestepigen, der skriver pikløs på alle pickles glassene.

Som i en kalejdoskopisk, fragmentvis beskæring kræser vi både om de ældres liv med demens og deres livsfortællinger.

Minderne akkompagneres af et hav af billeder. I BESKÆRING arbejder vi med udvalgte billeder fra overstadsgartner i København, Willy F. Hansen, som i over 70 år tog dias af træer, buske og blomster. Udvalgt mellem 5000 lysbilleder skabes scenografien af disse lysbilleder. To performere leder publikum gennem forestillingens fortællende billedhave.