NÆSTE SÆSON PÅ CARTE BLANCHE

Finurlige gæstespil, filosofisk tomrum og møder i mørket.

Sommeren meldte sin ankomst tidligt i år og med løfterne om den snarlige sommerpause her på teatret kommer også forventningens glæde over hele den efterårssæson vi går i møde – den vil vi meget gerne dele med jer.

Billetsalget er nu åbent og her kan du læse mere om alt det spændende, der kommer til at ske.

“ANDROKLES OG LØVEN” i august
“ANDROKLES OG LØVEN” skal først et smut til Boing Festival i Kent i England den 25. og 26. august og derefter får vi glæde af forestillingen, når den genbesøger Viborg den 30. august kl. 17.00.

Horsens Teaterfestival i september
Går din vej forbi Horsens d. 14. eller 16. september, byder vi dig meget gerne indenfor til “MØDER i mørket”. Følg med her på siden. Vi fortæller mere meget snart.

Gæstespil i efterårsferien
Vi får glæde af hele to skønne gæstespil i dette års efterårsferie

14. oktober kl. 14.00 og 16.00: “Spor af Dyr” af Cantabile2 for de 6 – 11 årige og deres voksne.
18. – 19. oktober kl. 15.00: “50 farlige ting (alle børn bør prøve)” af Live Art Danmark, for de 4 – 11 årige og deres voksne.

Nyt samarbejde med Viborg Teaterforening
I sæson 2018/19 præsenterer Carte Blanche og Viborg Teaterforening nogle fælles gæstespil. Først på listen er “Nautilus” af Trygwe Wakenshaw d. 9. november kl. 20.00 på Viborg Teater.

Ny forestilling på Viborg Katedralskole
Vi glæder os meget til at invitere dig indenfor til et helt særligt besøg i Viborg Katedralskoles imponerende festsal, når Carte Blanche og Viborg Katedralskole slår dørene op for “TOMRUM i mørket” den 21. november – 1. december.

ENGLESTUE
Sidst men ikke mindst slutter vi efterårssæsonen af med dette års ENGLESTUE. Vi har offentlige visninger lørdage og søndage den 8.-16. december kl. 13.00-16.00.

Vil du sikre dig en billet til alle disse herligheder. Så klik dig ind på billetbestillingen nedenfor.