MØDER – I MØRKET

Til september drager Carte Blanche til Horsens Teaterfestival med MØDER – i mørket. En forestillingsinstallationer, som bygger videre på serien af værker kaldet “- i mørket”, der handler om din egen nysgerrighed.

Fire performere bebor et sanseligt univers, som undersøger lys, mørke og menneskets evne til at se det, som ikke umiddelbart er synligt.

Et rum, der både inviterer publikum til at gå på opdagelse og til fordybelse og refleksion.

I denne forestillingsinstallation kan du bevæge dig frit rundt og interagere, eller du kan finde et roligt sted og lade dig opsluge af universet. Installationen er fyldt med små scener, poetiske billeder og historier, der fletter sig ind i hinanden, og som inviterer deltagerne til at stille spørgsmål til måder, vi oplever verden på.

FAKTA OM FORESTILLINGEN

SPILLETIDER
Ingen billetbestilling, åben teaterinstallation i angivet tidsrum:
Fredag d.14. september kl.15.30 – 17.45
Lørdag d.15. september kl.11.00 – 15.00
Søndag d.16. september kl.11.00 – 15.00

VARIGHED
Du bestemmer selv, hvor længe du vil blive i det sanselige univers.

HVOR
Horsens Kunstmuseum, gl. afdeling
Carolinelundsvej 2, Horsens

ALDERSGRUPPE
Fra 8 år

FORESTILLINGEN ER SKABT AF
Performere:
Sarah John, Sara Topsøe-Jensen, Marga Socias og Raphaël Mars
Tekniker: Karsten Nisbeth
Kostumer: Betina Herløv Møller