konf-banner

ISCENESÆTTELSE AF KONFERENCEN “KUNSTEN AT LEVE”

Over to dage afvikledes konferencen “Kunsten at leve – kultur som sundhedsfremme” i Viborg i januar 2013. Konferencen blev kurateret og iscenesat af Carte Blanche, så det faglige indhold blev sat i ramme af sensoriske oplevelser.

Iscenesættelsen indbefattede en anderledes velkomst, små indslag mellem de forskellige oplægsholdere, en anderledes vej til frokosten med indlagte kunstneriske indslag. En scenisk oplevelse under frokosten, en særlig lysende velkomst til festmiddagen, som havde masser af små og store sensoriske indtryk og udtryk. En særlig start på dag nummer to, indslag mellem oplægsholderne og poetisk leg under den afsluttende frokost, samt en lille gave til at tage med hjem.

Gennem det sensoriske teaters virkemidler indhyldedes konferencen i en stemning, der skabte nysgerrighed, vågenhed, fordybelse og menneskeligt nærvær.

Den overordnede tematik i iscenesættelsen af konferencen “Kunsten at leve” var at sætte den personlige eksistens i den størst mulige kontekst: Livets udvikling fra BIG BANG til her, hvor vi står lige nu – og i det perspektiv at fascineres over livets utrolige mangfoldighed og udviklingspotentiale.

FAKTA

KONCEPT
Sara Topsøe-Jensen

VISUEL KOORDINATOR / CO-INSTRUKTØR
Sarah John

KOSTUMEDESIGN
Betina Møller

MEDVIRKENDE
Marga Socias, Kristofer Krarup, Benoit Gasnier, Seimi Nørgaard, Cindy Rudel, Mie Lotus Lykke, Sarah John, Tilde Knudsen