DEN USYNLIGE BY
Der var en dreng, som rejste verden rundt.
Han ønskede at finde ud af, hvad en by er gjort af.
Hvor mange fortællinger bærer en by rundt på?
Hvad drømmer en by om, om natten?
DEN USYNLIGE BY er en miniature-forestilling, som spiller rundt om et spisebord. Et spisebord i et privat hjem hos en af byens borgere. Rundt om bordet sidder to performere og dagens 10-15 gæster. Herfra åbner byens fortællinger sig. Når tusmørket sænker sig tændes lys i vinduerne gennem hele byen. Først ét, så ét til. I et vindue forberedes aftensmaden. I et andet står der to og snakker. I et tredje oplyses et ansigt af en computerskærm.
Hver aften spiller forestillingen om et nyt spisebord et sted i Viborg. Den lille eksklusive gruppe af publikum inviteres til at mærke, lugte, opdage og undersøge byens usynlige lag og historier.
DEN USYNLIGE BY er skabt for at blive delt mellem naboer, venner og alle andre, som er interesserede i at finde nye måder at opdage vores by’s usynlige historier og muligheder.
Forestillingen er inspireret af Italo Calvinos bog ”Le Cittá Invisibili” (De usynlige byer) og blev skabt og vist første gang under projektet VIBORG BANEBY.
Da forestillingen spiller i forskellige private hjem, oplyser vi ikke den præcise adresse på hjemmesiden. Hvis forestillingen spiller langt fra bymidten, gør vi dog opmærksom på dette i forbindelse med billetbestilling. Den præcise adresse vil du modtage via e-mail, inden du skal se forestillingen.
SKABT AF
Sarah John og Ida Lundø Madsen
Tekst og instruktion: Sarah John
Assisteret af Betina Møller, Jonas Wulff, Sigrid Moses-Jacobsen, Susanne Stephensen og Simone Didrichsen
PERFORMERE
Kristofer Krarup og Ida Lundø Madsen
ALDERSGRUPPE
Fra 9 år
STØTTET OG UDVIKLET I SAMARBEJDE MED
Viborg Kommune og Østjysk vækstbånd
FORESTILLINGEN ER STØTTET AF

