DEN LYSENDE BY
Den poetiske udstilling “Den Lysende By,” der produceres hvert år i samarbejde med kunstneren Helle Bull Sarning og børn/unge fra Viborg Kommune, er blevet en tilbagevendende tradition arrangeret af Carte Blanche.
Hvert år inviterer teatret en ny flok børn eller unge til at lave de flotte lanterner. Børnene/de unge bruger en uge med Helle Bull Sarning, og sammen skaber de de mange lanterner. Den lysende By er blandt andet blevet udstillet på Hjultorvet, i Mønsted Kalkgruber, i Viborg Byhave ved børneåbningen af Europæisk Kulturhovedstad Aarhus 2017 og senest ved Viborg Domkirke i forbindelse med fejringen af 500-året for Reformationen.
Når lanternerne stilles op viger den almindelige gadebelysning pladsen for den særlige stemning af de levende lys i de florlette lanterne-landskaber. Og så er det tid for alle til at nyde det skønne syn.
IDÉ
Sara Topsøe-Jensen
SKABT AF
Helle Buhl Sarning og skoleklasser i og omkring Viborg kommune
ALDERSGRUPPE
For alle
TAK TIL
Viborg Kommune og Energi Viborg