DEN KOMISKE TRAGEDIE – GÆSTESPIL

En komedie om os alle sammen
En skuespiller og hendes rolle skal sammen spille en vigtig scene. Men det går ikke helt som planlagt. Skuespilleren bliver lammet af nervøsitet, og rollen må tage over. Rollen befinder sig derimod godt i spotlightet, rank og stolt suger den lyset til sig. Så meget at skuespilleren må kæmpe for at overtage scenen igen. Måske var det rollens plan hele vejen igennem?

En hyldest til fantasien
Den Komiske Tragedie handler om angsten for at fejle. Om at satse alt alligevel og kaste liv og sjæl tilbage på scenen for at gøre det, man drømmer om. Det er en historie om at blive sig selv og om at lytte til den lille stemme indeni, som nogle gange siger noget klogt.

Forvent intelligent historiefortælling tilsat komik, fysik og eftertanke i denne anderledes poetiske komedie, der vender teatret på hovedet i en hyldest til fantasien, livet og ja…skuespillet.

Pressen skrev
★★★★★
“Det her er en genial, veludført, gennemtænkt, gennemarbejdet og begavet forestilling fremført af en dygtig skuespiller og historiefortæller.”
Den 4. væg

★★★★★
“En skuespilteknisk kraftpræstation og et dristigt, intelligent og komisk manuskript.”
Morten Hede

“Det er simpelthen virtuost, det Mette Rønne laver…Det er forbilledligt skuespillerarbejde, præcist og gennemarbejdet, og det er dødsens charmerende. Det kan se ud som improvisation, men – tro mig – det er bevidst og kalkuleret… ”
Teateravisen, Janken Varden

★★★★★
“Det er drønskarpt”
Ungt Teaterblod

★★★★★
“Man kan næsten kalde forestillingen en Master Class i ekvilibristisk skuespilteknik. Det ser så elegant og let nu, når Mette Rønne skifter imellem rolle og skuespiller. Kropssprog og mimik forenes til et kunstnerisk hele med den filosofiske og fabulerende monolog”
– KOP kultur

★★★★
“Uden rekvisitter eller medskuespillere leverer Rønne en ren kræftpræstation, og hun bærer forestillingen med blændende overskud og suveræn historiefortælling.”
Scenekanten

FAKTA OM FORESTILLINGEN

GÆSTESPIL
DEN KOMISKE TRAGEDIE
Af KULTURMARKT

TID
10. september 2019 kl. 20.00

STED
Viborg Musiksal
Gravene 25, Viborg

VARIGHED
75 min.

ALDERSGRUPPE
15 +

MEDVIRKENDE
Mette Rønne

INSTRUKTØR
Anders Brink

LYSDESIGNER
Mads Mayborn

FORFATTERE
Eva Bonfanti
Yves Hunsted
(La Tragedie Ie Comique)

PRIS
Voksen – 100 kr.
u/25 år – 70 kr.