BORGERMØDE OM POP-UP KULTURHUS

KOM OG SE DET GAMLE RÅDHUS, DER OMDANNES TIL POP-UP KULTURHUS

Carte Blanche inviterer til borgermøde tirsdag d. 16. maj kl. 19-21 om POP-UP KULTURHUS. Det foregår i det gamle rådhus på Stænderpladsen 2, Viborg, som teatret lige nu er ved at omdanne til et kulturhus sammen med kulturaktører og kreative ildsjæle fra hele viborg.

Vi serverer kaffe og kage og fortæller om tankerne bag pop-up kulturhuset. Få et indblik i programmet med mere end 50 forskellige arrangementer og hør om idéen med et levende hus, hvor kreativiteten summer og samarbejdsånden er i højsædet.

Alle er velkomne!

Vi glæder os til at se jer!

Venlige hilsner
Carte Blanche

BLIV FRIVILLIG

VI SØGER FRIVILLIGE

Fra d. 2.-25. juni får Viborg et POP-UP KULTURHUS i det gamle rådhus på Stænderpladsen med aktiviteter, der spænder lige fra teater og musik til åbne værksteder og legestue. Initiativet er taget af egnsteatret Carte Blanche og er skabt som en del af Aarhus og Region Midts status som Europæisk Kulturhovedstad 2017 i samarbejde med lokalforankrede kunstnere. Aktivitetsniveauet kulminerer under Snapsting med stort rabalder!

Aarhus er da kulturhovedstad?

Ja og nej. Det er Aarhus, der har titlen som Europæisk Kulturhovedstad 2017, men hele Region Midtjylland deltager aktivt og bidrager til at gøre de kulturelle indslag endnu flere. Viborgs bidrag tager udgangspunkt i Snapsting – RETHINK YOUR AUDIENCE, og hertil har Carte Blanche skabt POP-UP KULTURHUS.

Carte Blanche skaber fire produktioner til POP-UP KULTURHUS. Derudover vil programmet være spækket med lokalforankrede kulturaktører, der bidrager med deres egne projekter og arrangementer.

Du vil kunne møde alverdens kulturprojekter. Der vil være samtalesaloner, pop-up vinstue, æstetiske legerum for familier, m.m. Kulturhuset popper up for publikum hele juni måned, kulminerer under Snapsting og bum, så er det væk igen.

Bliv en del af Viborgs bidrag til Kulturhovedstad 2017
Vi behøver frivillige, der besidder et stort hyggegen og en god ordenssans. Nogle, der ved, hvordan man nusser om folk og sørger for, at der altid er kaffe på kanden, at huset er indbydende og hjælper de engagerede kulturaktører med at holde huset præsentabelt.

Som frivillig sørger du blandt andet for friskbrygget kaffe og te og et lille sukkerindslag, når batterierne er ved at løbe tør. Derudover skal du hjælpe med at holde huset pænt og ryddeligt og sørge for opfyldning af husets faciliteter. Vi skal også bruge frivillige til at registrere gæsterne, så vi ved, hvor mange der er i huset hele tiden.

Som frivillig vil du skulle arbejde i perioden fra den 16. juni til den 25. juni. Du vælger selv, om du vil have en, to eller ti vagter. En vagt vil aldrig være længere end fire timer, medmindre du selv ønsker det.

Under vagterne får du selvfølgelig også adgang til det kaffeslabberas, du fremtryller. Derudover har du også mulighed for, at arbejde sammen med en, du kender. Du kan tage din søster, svoger, strikkeklub eller børn i hånden, så I sammen kan sprede hygge og god stemning i det gamle rådhus.

Du behøver intet andet end lysten til at være en del af kulturlivet i Viborg og at sprede lidt god stemning blandt de udøvende kunstnere. POP-UP KULTURHUS er i høj grad et frivillighedens hus, hvor vi er sammen om at skabe en god stemning og er nysgerrige på hinandens forskellighed.

For at byde ind på denne opgave skal du skrive en mail til Cecilie Fisker / cecilie@cblanche.dk

Oplys følgende i mailen:

  • Dit fulde navn
  • Din alder
  • Hvilke dage (og eventuelt tidspunkt) du gerne vil arbejde
  • Evt. lidt om din interesse for opgaven.

Er I flere, der gerne vil arbejde sammen, kan I tilmelde jer i samme mail. Tilmelder I jer hver for sig, så angiv hinandens navn.

OPEN CALL: POP-UP KULTURHUS

OPEN CALL

INTERNATIONAL PERFORMANCE PROJECT IN MAY-JUNE 2017

CARTE BLANCHE IS SEARCHING FOR CREATIVE YOUNG PEOPLE AGED BETWEEN 17-27

We invite young people from all over Europe to join a team of international artists to create intimate, sensorial, human-specific performances and installations. In this project you have the chance to work with the theatre Carte Blanche + three international artists: Sarah John (AUS), Benoit Gasnier (FR) and Gabriel Hernandez (CO) who will be leading different lines in this project.

In the beautiful rooms of the empty Old City Hall of Viborg a culture house is popping up for one month – a melting pot of cultural meetings across performance, installation, storytelling, technology, light and sound.

In this POP-UP CULTURE HOUSE you can be a part of three different projects:

I BYENS GAMLE HJERTE: A sensorial labyrinth-performance led by Gabriel Hernandez, founding member of Teatro de los Sentidos.

PICNIC PARKEN: A site-specific staging of the city in the streets of Viborg, led by Benoit Gasnier, artistic director of Theatre a L’Envers.

LYSHUS: An immersive installation-performance, led by Sarah John, resident artist at Carte Blanche since 2012.

Participants do not need to have any specific performance experience, instead we are searching for people, who are curious and open and wish to investigate, in collaboration with other young people, themselves, the world and the space between us.

All three projects will give participants the opportunity to gain hands-on experience in interactive performance and installation making, work alongside of professional artists within a collective creative process and to meet and build connections with like-minded young people from around Europe.

The process will be lead in English

PROJECT DATES: May 24 -June 27

Read more about the projects and the artists involved here.

Participation in each of these projects is voluntary. However we can provide basic accommodation for all participants and a financial contribution towards travel costs and food.

If you are interested in participating, please fill in an application here.

What is the POP-UP CULTURE HOUSE?
The POP-UP CULTURE HOUSE is part of Carte Blanche’s project KUNSTEN AT LYTTE, the theatre’s contribution to Aarhus European Capital of Culture 2017. Over the course of two years Carte Blanche has been investigating the hidden values and potentials of our shared culture through a series of workshops, investigations, mini-projects and performances. POP-UP CULTURE HOUSE is the culmination of this investigation. Here the performances mentioned above will be presented. Moreover, the culture house will be an open platform to which local and cultural innovators can contribute with their own projects, share their ideas, visions and experiences. The culture house will pop up for audiences in June, culminate during the festive week of Viborg SNAPSTING: June 16 – 25 2017.

VIL DU I PRAKTIK PÅ CARTE BLANCHE?

HJ_NyhedCARTE BLANCHE SØGER PRAKTIKANTER TIL FORÅRET 2017

Har du lyst til at arbejde med formidling samt udforske og afprøve dimensioner af æstetisk dokumentation?

Carte Blanche er i gang med at etablere en gruppe af praktikanter, der kan indgå i vores kæmpe 2017-projekT, et ”pop-up kulturhus” i Viborg. Som praktikant vil du blive en del af et internationalt tværkunstnerisk team. Du vil arbejde sammen med Carte Blanches kunstneriske ledelse, aktuelle artists-in-residence og de øvrige praktikanter i udviklingen og afviklingen af formidlingsprojekter inden for rammen ”æstetisk dokumentation” og det kunstneriske teams arbejde med at skabe en installation.

Vi søger studerende og kandidater fra dramaturgi, teatervidenskab, æstetik og kultur, oplevelsesøkonomi, performancedesign og andre lignende fag, som har lyst til at udfordre og dele deres faglige baggrund, viden og nysgerrighed. Studerende som har lyst til at understøtte en kreativ proces med deres akademiske blik.

Om projektet
I juni 2017 kulminerer Carte Blanches Aarhus 2017-projekt KUNSTEN AT LYTTE i et ”pop-up kulturhus” i det gamle rådhus i Viborg. Kulturhuset bliver en platform for de projekter og det netværk, som over to år har skabt KUNSTEN AT LYTTE. Konkret skaber vi bl.a. et fysisk rum for visuel dokumentation i kulturhuset, skabt i samarbejde med den belgiske scenograf
og performer Jean Marie Oriot og billedkunstner og illustrator Jimi Holstebro. Rummet vil være en kombineret cafe og et interaktivt, iscenesat arkiv. Det er her, publikum bydes velkommen til pop-up kulturhuset. Det er her, man som besøgende har mulighed for at gå på opdagelse i hele projektet og fordybe sig i visuelle fremstillinger og reflektere over, hvordan vi sammen skaber kultur.

Om dig
– Du har lyst til at udfordre din nysgerrighed
– Du er højt kvalificeret inden for dit felt
– Du er vant til at arbejde i et åbent og kreativt miljø
– Du er indstillet på skæve arbejdstider, har et stort personligt drive.
– Du har lyst til samarbejde
– Du har lyst til at være vært i cafeen, og møde nye mennesker.

Du kan forvente
– Et internationalt og kunstnerisk inspirerende miljø
– Et indblik i Carte Blanches kunstneriske, produktionsmæssige og organisatoriske proces
– Frihed til at udvikle og afprøve ideer indenfor den kunstneriske ramme
– Et udvidet netværk, der kan hjælpe din karriere

Et praktikforløb efter dit skema
Vi forestiller os, at du kan komme i praktik på to måder

A. I kombination med et fag på dit universitet.
Vi formulerer sammen rammen for dit projekt evt. i samarbejde med din underviser, og i hvilket tidsrum det giver mening at være på Carte Blanche. Vi ser dog gerne, at du kan være en del af Pop-Up Kulturhuset den 16.-25. juni.

B. Du har mulighed for være i praktik i maj og juni
Du udvikler dit projekt sideløbende med, at Pop-up Kulturhuset tager form og arbejder fx med dokumentation af processen og oplevelsen af arkivet for et publikum. Praktikperioden kan variere i tidsrummet 8. maj – 27. juni 2017. Vi ser gerne, at du kan være en del af Pop-Up Kulturhuset den 16.-25. juni.

Det praktiske
Praktikopholdet er ulønnet
Arbejdssproget er dansk og engelsk
Ansøgningsfrist: løbende ansøgning

Send en motiveret ansøgning sammen med et portfolio/CV i en e-mail til Tine Voss Ilum på tine@cblanche.dk. Har du nogle spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Tine på samme e-mail.

Du kan læse mere om projektet og Carte Blanche på vores hjemmeside cblanche.dk

Vi glæder os til at høre fra dig.

Venlige hilsner
Carte Blanche

FIRE ÅR MERE SOM EGNSTEATER I VIBORG

Egnsteateraftale 2017-20

Mandag den 28. november blev underskriften sat. Carte Blanche og Viborg Kommune skal blive ved med at lege med hinanden de næste fire år, hvor vi skal fortsætte med at være egnsteater i Viborg. Vi glæder os til at skabe kunstneriske møder til og med hele Viborg i fremtiden. Sikke en dejlig måde at gå ind i årets sidste måned. Oven for ses Viborgs borgmester, Torsten Nielsen, og Carte Blanches administrative leder, Thorkild Andreasen, i færd med at sætte deres fine navne på de gyldne papirer på Viborg Rådhus.

CARTE BLANCHE ER EN DEL AF AARHUS 2017

Programmet for Aarhus 2017 blev lanceret 12. oktober 2016. Vi er glade for, at man i den tykke sag af et program kan finde Carte Blanche flere steder. Vi er blevet inviteret til at deltage med to projekter under Aarhus og Region Midts status som europæisk kulturhovedstad 2017.

Carte Blanche iscenesætter hele Dokk1
Fra den 18. til den 24. august 2017 er Carte Blanche blevet inviteret af Aarhus 2017 til at forvandle hele området omkring Dokk1 til et univers beboet af et team af europæske kunstnere under navnet The White Tribe. Nogle vil måske huske disse fra åbningen af sØnæs i Viborg. Under ledelse af kunstnerisk leder ved Carte Blanche, Sara Topsøe-Jensen, skaber vi iscenesættelsen The White Tribe @ Dokk1.

Forestillingen bliver en vandreforestilling, hvor publikum ledes gennem Dokk1 og det omkringliggende havneområde af en række sceniske tableauer. Alle scener skabes af kunstnerne direkte til Dokk1 og tager udgangspunkt i stedet. Det foregår i den almindelige åbningstid, alt imens studerende diskuterer i læseklubber, og bibliotikarer hjælper borgere henne ved disken. The White Tribe inviterer publikum med på en sanselig opdagelse midt i hverdagen.

Carte Blanche repræsenterer Region Midt på Pafos
Carte Blanche er desuden udvalgt til at repræsentere scenekunsten i det store udvekslingsprogram mellem Aarhus/Region Midt og Pafos/ Cypern, der deler værtskab som kulturhovedstad 2017.

The White Tribe vil indtage Pafos og skabe sceniske tableauer med udgangspunkt i den gamle romerske by. De enkelte scener bindes sammen til en helstøbt iscenesættelse af vores kunstneriske leder, Sara Topsøe-Jensen og vores australske huskunstner Sarah John. Performancen vil kunne opleves fra d. 24. til den 29. oktober 2017 i Pafos.

KOM TIL ÅBEN SAMTALE EFTER BESKÆRING

forside besk.30procent.jpg

Efter forestillingen BESKÆRING vil der hver aften være mulighed for at deltage i en åben samtale med instruktør Sara Topsøe-Jensen og performerne Anika Barkan og Helene Kvint fra CoreAct.

På tirsdag d. 13. september får vi også besøg af demenskonsulent Anne Molin, som vil deltage i samtalen. Anne har blandt andet skrevet bogen “Samspil – når livet rammes af demens” og har stor faglig viden om, hvordan man skaber livskvalitet for mennesker med demens.

Onsdag d. 14. september er forestillingen sat i forbindelse med vores arrangement “Suppe og samtale”. Suppe og Samtale er uformelt, hyggeligt samvær omkring en gryde god suppe. En mulighed for at mødes med andre kulturinteresserede og dele både lavpraktiske og utopiske tanker, ideer og samtaler med hinanden. Suppen serveres kl. 18.30. Derefter vil der være forestilling med efterfølgende samtale.

Tilmelding til Suppe og Samtale skal ske senest to dage før på suppeogsamtale@cblanche.dk eller via denne doodle: http://doodle.com/poll/4cgcysb3tb9vtv8r

OBS! Du skal huske at booke en billet selvom du har tilmeldt dig suppe og samtale.

GOD SOMMER

nyhed-HJ---god-sommer

Tak for en god sæson

Sommerferien nærmer sig og vi takker af for en god sæson. Carte Blanche holder sommerferielukket d. 11.7-1.8.2016.

Vi tager hul på et brag af et efterårsprogram allerede i august. Vi byder bl.a. på:

GÆSTESPIL: UNKNOWN EVIDENCES
30. august kl. 20.00 præsenterer Carte Blanche og Kulturskolen Viborg UNKNOWN EVIDENCES, Belgiens svar på Jan Hellesøes F**ker med din hjerne.

Vi åbner dørerne for en aften af tankelæsning, mentalisme, nycirkus og trolddom, der efterlader publikum med følelsen af at have overværet ren magi.

BESKÆRING: VENDER TILBAGE TIL CARTE BLANCHE OG VIBORG
D. 11.-14. september har du mulighed for at gense vores anmelderroste forestilling BESKÆRING, der stiller spørgsmål ved hvordan vi forholder os til de forandringer, som følger med at blive gammel.

DEN USYNLIGE BY: 30. SEPTEMBER – 9. OKTOBER
Har du nogensinde set teater ved dit eget spisebord? I DEN USYNLIGE BY lukker vi 12 publikummere ind i en ganske almindelig dagligstue i Viborg. Her byder vi velkommen til en intim forestilling omkring et spisebord.

GÆSTESPIL: VED ARKEN KLOKKEN OTTE
I efterårsferien d.20. oktober får vi besøg af Teater Nordkrafts fine familieforestilling VED ARKEN KLOKKEN OTTE. Der er en moderne version af Noas Ark, lattervækkende og tankevækkende. Om venskab, katastrofer, og hvad Gud egentlig har med det hele at gøre…

TROLDDOM OG TANKELÆSNING I UNKNOWN EVIDENCES

nyhed-hj---unknown-evi

Den 30. august slår vi dørerne op for et helt særligt gæstespil. Sammen med Kulturskolen i Viborg præsenterer vi Belgiens svar på Jan Hellesøes ‘F**ker med din hjerne’.

Vi åbner op for en aften med tankelæsning, mentalisme og trolddom, der efterlader publikum med følelsen af at have overværet ren magi.

Tilfældige sammentræf optræder hele tiden. Overalt. Tilfældigheden ved at to mennesker langt fra hinanden har nøjagtigt samme oplevelse på samme tidspunkt. I en blanding af teater, musik og mentalisme indtræffer umulige og uforståelige tilfældige sammentræf igen og igen

TID: 30. August kl. 20.00
VARIGHED: 80 minutter
STED: Værkstedssscenen, Ammunitionsvej 6, 8800 Viborg
SPROG: Engelsk
ALDER: Fra 12 år
SKABT AF: Rode Boom (Belgien)

NYT BILLETSYSTEM

nyhed HJ - nyt-billet-sys

Hvad må en kulturel oplevelse egentligt koste? Hvad skal prisen være hvis man er studerende, arbejdsløs, pensionist eller barn?

Den slags spørgsmål stiller vi ofte os selv på Carte Blanche, når vi skal prissætte vores meget varierede udbud af oplevelser. Derfor åbner vi på Carte Blanche nu op for en helt særlig sæson, hvor det er op til vores gæster at vurdere, hvad de vil betale, når oplevelsen er slut.

Men det betyder ikke at du ikke kan sikre dig en plads. På vores hjemmeside cblanche.dk vil det stadig være muligt at forhåndsbooke pladser til forestillingerne, så du er sikret en plads. Når forestillingen er slut, vil det så være muligt at betale den pris, du vurderer er den rigtige, med kontanter eller Swipp.

Vi glæder os til at byde dig velkommen til en efterårssæson, der er fyldt op af gode oplevelser og hvor du helt selv vurderer hvad oplevelserne er værd for dig.